Kongens Lyngby: Møde dine EU-kandidater

Den 9. juni skal vi til stemmeurnerne for at sætte vores kryds til Europa-Parlamentsvalget. EU har stor indflydelse på alle danskernes arbejdsliv og privatliv. På vores vilkår, klima, sikkerhed, varer og fællesskaber. Kom med, når vi den 6. juni i Kongens Lyngby skal debattere det, der fylder mest i de flestes hverdag med partiernes kandidater til Europa-Parlamentsvalget 2024. EP-valget nærmer sig med hastige skridt. Det er med andre ord tid til for alvor at diskutere EU, tage stilling til hvilken retning det europæiske samarbejde skal udvikle sig i, og hvordan de store udfordringer skal løses. Uanset om vi taler klimakrise, arbejdsmarked, krig eller udvidelser, har EU meget at skulle have sagt for os alle. EU har direkte indflydelse på mange af de definerende vilkår for vores arbejdsliv og privatliv. Det handler om alt fra arbejdskraft, grøn omstilling, udvidelser af EU, arbejdsmiljø, social dumping, ligestilling og vores danske model. Derfor sætter 3F og DEO fokus på, hvordan det europæiske fællesskab kan blive mere fair. Fair for borgerne, fair for virksomhederne – og selvfølgelig – fair for de mere end 200 millioner lønmodtagere. På en række valgmøder landet over spørger vi EP-kandidaterne, hvordan EU kan blive mere retfærdigt, respektfuldt og bæredygtigt. Hvordan vi kan sikre, at den frie bevægelighed er fair, at den grønne omstilling gavner alle, at den danske model respekteres i EU og at EU’s kommende udvidelser sker forsvarligt. Panelet af EP-kandidater (øvrige kandidater offentliggøres løbende): - Rasmus Nordqvist – SF - Ludvig Goldschmidt Pedersen – Enhedslisten - Marianne Lynghøj – Venstre - Magnus Barsøe – Socialdemokratiet - Petar Socevic/Karoline Lindgaard – Alternativet - Mads Strange – Liberal Alliance - Klavs A. Holm – Moderaterne - Charlotte Amdi Burgess – Radikale Venstre Valgmødet arrangeres i samarbejde med 3F Mølleåen.

© DEO
Link del evento